Mad og måltider

Gode råd til dit måltid                                                                                                                    mand, der får serveret et dejligt måltid

Rummet:

  • Sørg for at lufte ud, inden du skal spise, så du er omgivet af frisk luft.
  • Luk døren til larmende maskiner som for eksempel opvaskemaskine og vaskemaskine.
  • Tænd for radioen eller for din yndlingsmusik. Du kan også nyde stilheden og/eller snakken. Det er selvfølgelig også en mulighed.

Bordet:

  • Ryd op på spisebordet, så der er hyggeligt og rent hvor du skal spise.
  • Dæk bordet pænt, sæt blomster på bordet eller pynt efter årstiden.
  • Sørg for, at belysningen er god ved bordet, så du kan se din mad.
  • Tænd eventuelt et stearinlys – det skaber en hyggelig stemning.
  • Sørg for, at du sidder godt i en god stol, der passer til bordet.

Maden:

Ønsker du at spise alene eller sammen med andre

  • At spise alene kan være hyggeligt. Måske hygger du dig allerede i dit eget selskab, og har rutiner op til måltidet, du skal til at nyde. Måske kan nogle få justeringer gøre, at du ikke føler dig så alene. Eksempelvis giver det lidt liv, at lytte til radio eller din yndlingsmusik. Måske synes du, det er rart, at der bare er stille.
  • Selvom man spiser alene, kan man sagtens hygge lidt omkring sig selv, og skabe en stjernestund. Dæk op ved dit spisebord og giv dig tid. Tid til at nyde den mad du selv har tilberedt, færdigtilberedt eller fået bragt.
  • Hvis du spiser alene, og du savner selskab, så kan du måske finde et spisefællesskab. Og hvis du synes, det er svært at komme afsted, så se, om ikke du kan finde en at tage af sted sammen med.

Der er mulighed for forskellige spisefællesskaber i Favrskov kommune. Kontakt aktivitetsmedarbejderne og hør hvilke muligheder, der er i dit nærområde.

Hadsten:
Sundhedscenter Hadsten, Hovvej 76
Hver tirsdag er der spisegruppe kl. 11.30-13.00 i sundhedscentret. Kom og deltag i hyggeligt samvær og lækker mad fra Cafe AG.
Du skal selv sørge for kørsel til sundhedscentret og du betaler hver gang et kontant beløb som dækker udgiften til maden.
Kontakt Birthe Kalstrup på tlf.: 51 86 36 08

Hinnerup:
Plejecenter Hinneruplund, Herredsvej 16-18
Har du lyst til at spise på café. Så har du alle hverdage mulighed for at spise varm mad i caféen på Hinneruplund. Du kan også købe smørrebrød med hjem.
Caféen er åben mandag-torsdag kl. 11.00-13.00 og om fredagen kl. 11.00-12.30.