Project Description

Mad
INDKØB
Måltider
ernæring
Sygdom
Byens køkken

Kostformer – God og nærende mad til alle

Tilbud fra Byens Køkken

Hvad der er sundt og usundt, er forskelligt alt efter, om du har en god eller en lille appetit. Har du en god appetit, skal du for eksempel spise chokolade i små mængder og ikke hver dag. Er din appetit lille, kan en plade chokolade om dagen være sundt, fordi den hjælper med til, at du får nok energi.

Byens Køkken tilbyder forskellige kostformer. Her på siden kan du læse om de forskellige madtilbud. Hvis du er i tvivl, om hvilken mad, der er den rette for dig eller du har spørgsmål, så kontakt gerne Byens Køkkens Call-center og hør hvad, vi kan tilbyde.

Det er en god idé, at du holder øje med din vægt, uanset hvad du vejer. Vej dig gerne 1 gang om måneden.

Energitæt

Har du en lille appetit og har du måske haft et uønsket vægttab, er der nogle andre anbefalinger, som det er en god idé, at du følger. Når din appetit er lille anbefales du at spise ‘Energitæt’ mad fra Byens Køkken. Læs mere om ‘Energitæt‘ mad fra Byens Køkken i fanebladet her på siden.

Fuldkost

Fejler din appetit ikke noget, anbefales du at spise ‘Fuldkost’ fra Byens Køkken og at følge De Officielle Kostråd. Læs mere om ‘Fuldkost‘ fra Byens Køkken i fanebladet her på siden.

Normalkost

Når du har en god appetit og har type 2 diabetes (sukkersyge), hjerte-kar-sygdom eller er overvægtigt, anbefales du at spise ‘Normalkost‘ fra Byens Køkken og at følge De Officielle Kostråd. Læs mere om ‘Normalkost’ fra Byens Køkken i fanebladet her på siden.

Mad med tilpasset konsistens

Har du problemer med at tygge eller synke din mad er det vigtigt, at du kontakter din læge. Hvis du har tygge-/synkebesvær har du behov for mad med tilpasset konsistens. Byens Køkken tilbyder også mad, som er tilpasset tygge-/synkebesvær. Læs mere om ‘Mad med tilpasset konsistens‘ fra Byens Køkken i fanebladet her på siden.

Energitæt mad

Energitæt mad er en af flere kostformer, som Byens Køkken laver. Den er til dig, der har en lille appetit.

Energitæt mad er lavet ud fra de generelle kostanbefalinger til småtspisende. Den anbefales til dig, som har haft et uplanlagt vægttab, har svært ved at holde vægten stabil eller ønsker at øge vægten.

Når du bestiller energitæt mad er portionen på det varme måltid mindre end normalt, men maden er mere energitæt. Du får også et energitæt mellemmåltid med. Det anbefales nemlig, at du spiser mange små måltider i løbet af dagen.

Maden fra Byens Køkken er lavet fra bunden af friske og lokale råvarer efter sæson. Den energitætte mad indeholder alle de næringsstoffer, du har brug for fra et hovedmåltid. Derfor anbefaler vi også, at du spiser hele portionen, så du får opfyldt dit ernæringsbehov.

Du kan her læse mere om gode råd når appetitten er lille siden her: Når det kniber med appetitten.

Har du mistet måltidsglæden? Læs om, hvad du kan gøre for at finde måltidsglæden igen. 

Du bestiller måske kun dagens varme hovedmåltid i Byens Køkken og står for resten af dagens måltider selv. Hvis du selv står for dagens andre måltider, kan du finde inspiration til fx smørrebrød her. Du har også mulighed for at bestille morgenmadspakker, frokostpakker, desserter og forretter i Byens Køkken.

 

Fuldkost

Fuldkosten er en af flere kostformer, som Byens Køkken laver. Den er til dig som har en stabil appetit og en stabil vægt og du ønsker hverken at tabe dig eller at tage på i vægt.

Fuldkosten er lavet ud fra de generelle kostanbefalinger og anbefales til dig som er ældre og ikke har andre særlige ernæringsbehov.

Ældre over 65 år rådes til at spise varieret og gerne lidt mere mad med protein som fx kød, fisk fjerkræ, ost og æg. Det øgede indtag af protein er nødvendigt for, at du kan holde din muskelmasse vedlige, så du kan blive ved med at udføre dine daglige gøremål.

Maden fra Byens Køkken er lavet fra bunden af friske og lokale råvarer efter sæson. Fuldkosten indeholder alle de næringsstoffer, du har brug for fra et hovedmåltid. Derfor anbefaler vi også, at du spiser hele portionen, så du får opfyldt dit ernæringsbehov.

Du kan her læse mere om De Officielle Kostråd og hvad du skal være ekstra opmærksom på, når du er over 65 år. Se også denne lille film fra Fødevarestyrelsen:

Du bestiller måske kun dagens varme hovedmåltid i Byens Køkken og står for resten af dagens måltider selv. Hvis du selv står for dagens andre måltider, kan du finde inspiration til fx smørrebrød her. Du har også mulighed for at bestille morgenmadspakker, frokostpakker, desserter og forretter i Byens Køkken.

Normalkost

Normalkost er en af flere kostformer, som Byens Køkken laver. Det er som regel den rette kostform til dig, der har type 2 diabetes (sukkersyge), hjerte-kar-sygdomme eller er overvægtig. Den indeholder flere grøntsager og mindre fedt i forhold til vores andre tilbud.

Normalkosten er lavet ud fra de generelle kostanbefalinger.

Ældre over 65 år rådes til at spise varieret og gerne lidt mere mad med protein som fx kød, fisk fjerkræ, ost og æg. Det øgede indtag af protein er nødvendigt for, at du kan holde din muskelmasse vedlige, så du kan blive ved med at udføre dine daglige gøremål.

Maden fra Byens Køkken er lavet fra bunden af friske og lokale råvarer efter sæson. Normalkosten indeholder alle de næringsstoffer, du har brug for fra et hovedmåltid. Derfor anbefaler vi også, at du spiser hele portionen, så du får opfyldt dit ernæringsbehov.

Du kan her læse mere om De Officielle Kostråd og hvad du skal være ekstra opmærksom på, når du er over 65 år. Se også denne lille film fra Fødevarestyrelsen:

Du bestiller måske kun dagens varme hovedmåltid i Byens Køkken og står for resten af dagens måltider selv. Hvis du selv står for dagens andre måltider, kan du finde inspiration til fx smørrebrød her. Du har også mulighed for at bestille morgenmadspakker, frokostpakker, desserter og forretter i Byens Køkken.

Her kan du læse mere om anbefalinger, hvis du har diabetes eller hjerte-kar-sygdom.

 

Har du problemer med at tygge eller synke din mad er det vigtigt, at du kontakter din læge. Hvis du har tygge-/synkebesvær har du behov for mad med tilpasset konsistens. Byens Køkkens tilbud af mad med tilpasset konsistens er lavet fra bunden af friske og lokale råvarer efter sæson.

Blød mad

Mad med blød konsistens er til dig, som har normal synkefunktion, men har en let nedsat tunge- eller tyggefunktion.

Maden er blød, mør og let at tygge. Dette betyder, at alle råvare er naturligt bløde eller tilberedes så de får en blød konsistens. hvilket også gør maden let at bide over.

Blød mad er fri for kerner og skorper.

Gratinmad

Mad med gratinkonsistens er blød, ensartet, og sammenhængende.

Alle ingredienser og råvarer er pureret inden tilberedning, så der ikke er hele kostkomponenter, der kræve en god tyggeevne.

Mad med gratinkonsistens er fast i konsistensen, som for eksempel en æggestand og holder formen på tallerkenen.

Når du spiser mad med gratinkonsistens, kan du have behov for at supplere din mad med ernæringsdrikke eller sondeernæring, da det kan være svært at få næring nok via maden alene.

Cremet mad

Mad med cremet konsistens kræver ingen tyggefunktion og bliver ofte brugt som den første mad, som du kan spise efter du har fået sondeernæring.

Alle ingredienser i cremet mad er naturligt cremede eller pureret til en tyk og ensartet konsistens. Maden er fugtig og sammenhængende nok til at holde sin form på en ske, så den ikke flyder sammen på en tallerken.

Når du spiser mad med cremet konsistens, kan du have behov for at supplere din mad med ernæringsdrikke eller sondeernæring, da det kan være svært at få næring nok via maden alene.

< Tilbage til forrige side

Byens Køkken

Kontakt vores Callcenter, hvor der sidder fagfolk ved telefonen. De er klar til at hjælpe dig!

Ring mandag – lørdag kl. 9-14

Tlf. 6375 7830

Din krop ændrer sig med alderen

Læs mere om aldersbetingede forandringer i kroppen og hvad du selv kan gøre.

Husk at drikke

Læs mere om dit behov for væske og forskellige drikkevarer væske og forskellige drikkevarer her.

Gode rammer skaber gode måltider

Måltider er for mange højdepunkter på dagen. Læs her, hvordan du kan gøre måltidet til en stjernestund.