Project Description

Mad
INDKØB
Måltider
ernæring
Sygdom
Byens køkken

Køkkenhygiejne

God køkkenhygiejne starter med rene hænder, ren karklud og rene viskestykker.

Start derfor altid med at vaske dine hænder, når du går i køkkenet.

Sådan vasker du dine hænder:

  • Fugt hænder og håndled, inden du kommer sæbe på.
  • Fordel sæben grundigt.
  • Vask dine hænder i minimum 15 sekunder.
  • Skyl sæben af.
  • Dup dine hænder helt tørre.
  • Luk for hanen med et papirhåndklæde.

Du skal vaske hænder:

  • Inden du spiser.
  • Inden du begynder at lave mad.
  • Før og efter du har ordnet kød og grøntsager.
  • Når du har været på toilettet.
  • Når du har været på indkøb.
  • Når du har pudset næse.
  • Når du har rørt ved beskidt vasketøj.

Et rent køkken er et sundt køkken

Køkkenet:

  • Sørg for ikke at have for meget stående på køkkenbordet – så er bordet lettere at tørre af.

Karklud:

  • Hæng karkluden til tørre, når du har brugt den.
  • Smid karkluden til vask, hvis du har brugt den til at tørre op på gulvet.
  • Skift karkluden hver dag.

Viskestykke:

  • Brug et viskestykke til at tørre gryder, spækbrætter, knive og skåle af.
  • Skift viskestykke hver dag.

Spækbræt:

  • Brug forskellige spækbrætter til forskellige råvarer – fx ét til råt kød, ét til grøntsager og ét til brød.

< Tilbage til forrige side

Hvorfor er det vigtigt med god køkkenhygiejne?

Risikoen for at blive syg er stor, hvis du ikke har en god køkkenhygiejne. Det gælder både i forhold til at vaske hænder og til at holde dine redskaber rene.

Bakterier stortrives nemlig, hvor der er vådt, varmt, beskridt og rester af madvarer.

Vil du vide mere?

Du kan få mere viden om hygiejne på bedrehygiejne.dk og hos Sundhedsstyrelsen