Project Description

Mad
INDKØB
Måltider
ernæring
Sygdom
Byens køkken

Spisevaner

Hovedmåltider

De fleste mennesker spiser tre hovedmåltider om dagen: Morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover spiser nogle mellemmåltider ind imellem de store måltider.

Er du rask og har en normal appetit, er det helt op til dig selv, om du spiser mellemmåltider eller ej.

Det vigtigste er, at du får den mad, som din krop har brug for, så den kan forblive sund og rask. Det vil sige, at maden skal indeholde tilstrækkelig næring, vitaminer og mineraler.

Det er en god idé at have regelmæssige spisevaner. Det gør det nemlig lettere for dig at undgå at blive meget sulten på skæve tidpunkter og dermed være et let offer for søde og fede snacks.

Mellemmåltider

Mellemmåltider er små måltider mellem de store hovedmåltider, som holder fordøjelsen i gang og sørger for, at du ikke bliver alt for sulten i løbet af dagen.

Om du spiser et eller tre mellemmåltider er ikke afgørende. Det er ikke alle, der har behov for at spise mellemmåltider. Hvis du fungerer bedst uden, er det helt fint.

Hvis du har problemer med appetitten, er mellemmåltider dog vigtige. Så anbefales det, at du spiser 6-8 små måltider om dagen, også gerne lige før sengetid.

< Tilbage til forrige side

Aftensmad

Her er forskellige lækre opskrifter på aftensmad.

Mellemmåltider

Savner du inspiration til mellemmåltider, så tag et kig i opskriftssamlingen.