Min Måltidshåndbog
Velkommen til Min Måltidshåndbog!
Min Måltidshåndbog er et digitalt opslagsværk til seniorer, der ønsker gode råd og idéer til nem og velsmagende mad, hyggelige måltider og god ernæring. Alle kan være med – også dig, der ikke har stor erfaring med madlavning.
Læs Min måltidshåndbog og få:
- Lækre og nemme opskrifter på morgenmad, frokost- og aftensmadsretter samt desserter og bagværk.
- Tips og idéer til, hvordan du får maden til at smage ekstra godt.
- Gode idéer til, hvordan dine måltider – alene eller sammen med andre – kan blive gode og hyggelige.
- Tips til, hvordan du kan spare penge, når du køber ind – og hvad det er en god idé altid at have i sit køkken.
- Gode tips til, hvordan du undgår madspild.
- Information om din krops behov og de forandringer, der sker i kroppen, når den bliver ældre.
- Gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis sygdom påvirker din appetit.
Små justeringer gør en stor forskel
Mad skal være en nydelse og måltidet en stjernestund, som er med til at give dig livskvalitet. Nogle gange er det de små justeringer, der gør en kæmpe forskel.
Rigtig god læselyst!
Om Minmåltidshåndbog
Minmåltidshåndbog er oprindeligt udviklet til og med Mad & Måltider i Odense Kommune. Bogen støtter op om Sammen om bedre måltider, som er Odense Kommunes strategi på mad- og måltidsområdet.
I 2020 er bogen blevet udvidet, så den også er en brugbar håndbog for seniorer i andre kommuner end Odense.
Ønsker du, at din kommune får sine egen minmåltidshåndbog, kan du læse mere her.
Holdet bag:
Gitte Breum – Chef Mad og Frivillighed – Odense Kommune – og en masse medarbejdere.
Udover Gittes dygtige hold af medarbejdere i Mad og Måltider i Odense, har følgende været med til at udarbejde minmåltidshåndbog:
Caroline Boutrup Nielsen – fagjournalist og prof. bach. i ernæring og sundhed
Helge Hundahl – webudvikling, design, og projektledelse actualweb.eu
Frank Høedt – illustrator, Brain And Circus
Carsten Lunding – kok
Claus Angelo – bager og smagsdanner
Annie Hagel – journalist