Toppings til grød
Frugtgrød
Til alle typer grød kan du putte frugt på som topping. Overvej sæsonen, når du vælger frugt.
Du kan både spise frugten frisk eller vælge at lave frugtgrød af sæsonens frugter og bær.
Her er forskellige opskrifter på frugt- og bærgrød:
Du kan vælge at sylte eller råsylte bær og frugter. Her er lidt idéer:
Sådan gør du:
Vinter: Syltet frugt i tern
Forår: Tynde skiver råsyltede rabarber
- Skær top og bund af rabarberne og skyl dem grundigt.
- Skær millimeter tynde skiver og vend med passende sukker.
- Lad de råsyltede rabarber stå og trække i 1 times tid inden servering.
- Opbevar rabarberne på køl.
Sommer: Rysteribs
- Pil ribsene af stilken og skyl dem grundigt.
- Drys en passende mængde af sukker over bærrene og vend rundt.
- Lad de råsyltede ribs stå og trække i 1 times tid inden servering.
- Opbevar ribsene på køl.
Efterår: Æbler og pærer i tern
- Skyl frugten
- Skær æbler og pærer i tern. Vær opmærksom på, at skrællen kan drille hvis du har tykkebesvær.
- Vend de små tern med lidt citronsaft – for at æbleternene ikke bliver mørke og for at balancere sødmen i pærerne.
- Tilføj eventuelt lidt kanelsukker eller frisk mynte
Du kan lave din egen nøddeknas.
Sådan gør du:
Uden sukker:
- Rist hasselnødder og mandler på panden. Når de er ristet, smager de af mere.
- Hak de ristede nødder og mandler.
- Brug dem som drys på grøden.
Med sukker:
- Rist hasselnødder og mandler på panden. Når de er ristet, smager de af mere.
- Tilsæt sukker på panden for at karamellisere nødderne.
- Skrab de karamelliserede nødder over på et stykke bagepapir.
- Lad nødderne køle af.
- Hak dem fint.
- Brug dem som drys på grøden.
Andre typer topping, der kan bruges til alle typer grød:
- Flødeskum
- Kanelsukker
- Kardemommesukker – laves ved, at du blander kardemomme med sukker, ligesom når du laver kanelsukker
- Sirup, fx ahornsirup, mørk sirup og akaciesirup.
- Honning