Med alderen kan forskellige skavanker betyde, at det bliver svært at udføre almindelige hverdagsting uden hjælp. Heldigvis findes der en lang række hjælpemidler, som kan være dig til stor hjælp. Det kan for eksempel være specielt bestik, krus, glas, kopper, tallerkenkant med mere.
På hjælpemiddelbasen kan du se og læse om forskellige hjælpemidler, der kan lette din hverdag.
Sådan ansøger du om hjælpemidler
For at søge om hjælpemidler skal du udfylde et ansøgningsskema. Du finder skemaet til din kommune på borger.dk
Når skemaet er udfyldt, skal det sendes via digital post til din kommune, som så vil behandle ansøgningen.
Har du ikke adgang til digital post, kan du ringe til kommunen og få hjælp til ansøgningen af en rehabiliteringsrådgiver, som vil snakke med dig om dine behov for hjælpemidler.
Hvem kan søge om hjælpemidler
For at være berettiget til hjælpemidler skal du have et varigt nedsat funktionsniveau. Det vil sige, at træning og behandling ikke kan hjælpe dig til at fungere bedre.
De kommunale rehabiliteringsrådgivere vil sammen med dig vurdere dit behov og dine muligheder for at få hjælpemidler.
Her kan du finde køkkenredskaber og bestik, som gør det nemmere for dig at spise.
Bestik: Der findes bestik, som er fortykket, tungt, let og vinklet og som ligger godt i hånden.
Tallerkner: Der findes tallerkner med høj kant, som kan bruges på almindelige tallerkner. Der findes også tallerkner med skridsikker bund.
Køkkenredskaber: Der findes for eksempel rivejern, knive med ergonomiske håndtag, skridsikre skærebrætter, dåseåbnere og skrælleknive, der er nemme at holde.
Netbaserede forhandlere
Der findes flere forskellige forhandlere af hjælpemidler på internettet. Hjælpemiddelbasen henviser til forhandlere, når du søger på specifikke produkter, men du kan også selv orientere dig hos disse:
Har du brug for hjælp, kan du ringe på 63 75 25 75 og få hjælp til ansøgningen af en rehabiliteringsrådgiver, som vil snakke med dig om dine behov for hjælpemidler.
Det Hjælpsomme Hjem
Det Hjælpsomme Hjem er en udstillingslejlighed, der er udstyret med alle de hjælpemidler, der kan lette din hverdag. Her er du velkommen til at komme og se og prøve de muligheder, der er. Når du træder ind i Det Hjælpsomme Hjem, mødes du af en rehabiliteringsrådgiver, som kan hjælpe med at afklare dit behov og vejlede dig i forhold til dine muligheder for hjælp og støtte.
Lejligheden er en del af “Indgangen” på Dalumvej 95B. Se linket ovenfor for åbningstider.
Seniorland i Søndersø
I Søndersø ligger butikken Seniorland Søndersø på Industrivej 6, 5471 Søndersø.
Her kan du også få råd og vejledning om hjælpemidler.