Økologi

Hvad er økologi?

Økologi handler om at tage særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd  – både i landbruget og på de fabrikker, hvor madvarer fremstilles.

Læs mere om økologisk produktion.

Hvorfor skal du vælge økologi?

Økologi er…

  • Fødevarer uden sprøjterester
  • Rene varer, der ikke er sminket
  • Økologiske dyr har bedre forhold, idet de kommer ud, når årstiden tillader det, og har bedre plads at bevæge sig rundt på.
  • Bevarelse af en rig og ren natur.
  • Godt for grundvandet.

Læs mere om, hvad økologi er her.

Økologisk madlavning

Det er lidt dyrere at lave økologiske råvarer. Det er derfor en udfordring at omlægge til økologi inden for samme økonomiske råderum.

Tre simple råd er:

  • Brug lokale råvarer.
  • Vælg råvarer i sæson.
  • Hav fokus på at minimere madspild ved at udnytte råvarerne optimalt.

Læs grundprincipperne for økologisk madlavning

Sådan genkender du økologi

I Danmark har vi det røde økologimærke, der i dag er kendt af 98% af forbrugerne. Mærket er forbundet med høj troværdighed, ikke mindst fordi der føres kontrol hele vejen rundt, fra stalden og marken til de færdige økologiske produkter, der ender på butikshylderne.

Det røde Ø mærke skal ligesom resten af europas økologimærker leve op til et sæt fælles EU økologiregler. Det betyder, at selvom det røde Ø mærke ikke er på en vare, men kun det grønne blad, som er EUs officielle økologimærke, så er det præcis ligeså økologisk, som hvis det røde Ø var på.

Læs mere om det røde Ø og EUs økologimærke.