Project Description

Mad
INDKØB
Måltider
ernæring
Sygdom
Byens køkken

Sesampaneret laks med spinat og pasta

Sesampaneret laks med spinat og pasta er en favoritret fra Byens Køkken.

Sådan tilbereder du laksen:

  1. Laksestykkerne drysses med salt og peber og vendes i sesamfrø. De skal være helt dækkede på både overside og underside. De lægges i et fad, som kan tåle at komme i ovnen.
  2. Creme fraichen røres med sennep, salt, peber og den friske krydderurt.
  3. Der lægges en ”streg” af creme fraichen oven på hvert stykke fisk.
  4. Bages i ovnen ved 180-200 grader i 12-15 minutter til creme fraichen bliver let brun, og fisken er færdig.

Sådan laver du spinaten:

  1. Mandelflagerne brunes på panden, indtil de er gyldne og tages af panden.
  2. Smørret smeltes på panden og spinaten tilsættes. Hvis den er frossen, skal den tøes helt på panden, inden fløden tilsættes. Hvis det er frisk spinat, vendes den rundt, indtil alle blade er blevet varmet og først derefter, tilsættes fløden.
  3. Det hele koges op, og smages til med salt og peber. Til sidst drysses mandelflagerne over.
  4. Kog en gryde pasta (efter anvisning på pakken), vend spinaten og pastaen sammen og server med laksen.

Server evt. retten med en skive citron til.

Næringsindhold i sesampaneret laks

 

 

 

 

 

Næringsindhold i spinaten

 

 

 

 

 

 

< Tilbage til forrige side

Ingredienser

Til 4 personer

Ingredienser til sesampaneret laks:

  • 4 stykker frisk laks uden skind
  • 100 g sesam
  • 1 dl creme fraiche 18 %
  • 1 spsk dijon sennep
  • Et bundt frisk purløg, som hakkes fint (kan udskiftes med andre krydderurter)
  • Salt og peber

Ingredienser til spinat:

  • 400 g spinat (frossen) Eller  1000 gram spinat (frisk)
  • 50 g mandler i flager
  • 2 dl fløde
  • 50 g smør
  • Salt
  • Peber

Server med pasta, kogt efter anvisning på pakken