Madservice Kronjylland

Maden fra Madservice Kronjyllandlogo Madservie Kronjylland

Hvis du vælger at få leveret mad fra Madservice Kronjylland, vil det være dygtige kostfaglige medarbejdere der tilbereder din mad ud fra traditionelle metoder.

Der er hver uge stor mulighed for at vælge mellem mange forskellige retter, ligesom du selv kan vælge tilbehøret til hovedretterne.

Din mad er tilberedt med særlig opmærksomhed på fødevarehygiejne. Derfor nedkøles maden straks efter tilberedning og pakkes i kontrolleret atmosfære, så kvalitet og holdbarhed sikres. Dette sker efter samme princip som de pålægspakker der kan købes i dagligvarebutikkerne.

Madservice Kronjylland tilbyder dig mad hvor 30-60% af råvarer er økologiske, da køkkenet har det økologiske spisemærke bronze.

Bestilling

Hvis du ønsker at blive visiteret til madlevering, skal du kontakte visitationsenheden på tlf. 8915 2550

Når du er visiteret til mad, bliver du kontaktet af Madservice Kronjylland vedrørende tidspunkt for første madlevering.
Du skal minimum bestille 4 hovedretter om ugen.

Her kan du se vores menuplaner.

Hver uge udfylder du en bestillingsseddel, som afleveres til madchaufføren, når du får leveret din mad.
Maden kan afbestilles og genbestilles ved henvendelse til kontoret indtil kl. 12 dagen før levering.

Priserne for maden i Randers Kommune er inklusiv levering. Priserne er politisk godkendt og justeres en gang om året.

Levering

I vores specialbyggede kølebiler leverer vores madchauffører maden ud til dig.

Du får maden leveret 1 gang om ugen. Madservice Kronjylland oplyser om hvilken fastlagt ugedag og indenfor hvilket tidsrum du kan forvente at modtage maden. Madchaufførerne leverer mad i hele Randers kommune og er på vejen alle hverdage mellem 8-15.

Det er vigtig at der altid er en person hjemme til at modtage maden. Maden skal straks i køleskabet og vil hjælper dig gerne, hvis du ønsker det.

Emballage

Bakkerne, du får din mad leveret i, er fremstillet i Danmark og består af 80% genbrugsplast.

Plasten bør ved bortskaffelse sorteres som ”hård plast” og kan derved genbruges uendeligt.

Du skal opvarme maden i bakken, og vi anbefaler at du anretter den på dit eget porcelæn, for at skabe et hyggeligt måltid.

Opvarmning

Vi anbefaler, at du opvarmer din mad i mikroovn, hvilket er mest energibesparende. Det kan dog også lade sig gøre at opvarme maden i en almindelig ovn.

Har du ikke selv en mikroovn, kan du låne en af os.

Opvarmning i lille mikroovn

  • Anbring maden i bakken på en tallerken
  • Prik 3-4 huller i filmen
  • Sæt tallerkenen i mikroovnen
  • Sæt programvælgeren på 750-850 w.
  • Ved alm. portion, 450g. sættes uret på 3½-4½ min.
  • Ved lille portion, 350g. sættes uret på 2½-3 min.
  • Ved for/efterret sættes uret på ca. 2. min.
  • Dog pandekager, æbleskiver og vafler kun 1 min .
  • Dessertkage/tærte bliver lækker, hvis den lunes ca. 20 sekunder
  • Ovnen startes
  • Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
  • Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
  • Anret maden på en tallerken

Opvarmning i ovnanrettet plads med service

Varmluftovn indstilles på 125° – almindelig ovn indstilles på 140°

  • Varm ovnen op
  • Prik hul i filmen
  • Hovedretter varmes ca. 30-35 min.
  • For/efterretter varmes ca. 20 min.
  • Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
  • Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
  • Anret maden på en tallerken