Dit mad – dit valg
Info til borgeren, om din mad ved indflytning på et plejehjem.
Når den nye beboer flytter på plejehjem skal han/hun aftale hvilke kostydelser han/hun ønsker.
Beboeren kan vælge at købe hele kostpakken. Den indeholder dagligt 3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider og almindelige drikkevarer, såsom mælk, saftevand og vand. Kostpakken indeholder desuden en øl/vin/vand.
Beboeren kan også fravælge et eller flere måltider fast og selv stå for disse måltider. Er der et cafeteria på plejehjemmet kan beboeren vælge at købe sit måltid her mod betaling, gerne med MobilePay eller Sen kort.
I samarbejde med personalet laves der en betalingsaftale, hvor der afkrydses hvilke ydelser beboeren ønsker. Der sendes en regning hver måned for kostpakken. Regningen kan tilmeldes til betalingsservice. Prisen for kostpakken reguleres hver år i januar.
Beboeren kan vælge at spise sine måltider i egen bolig, i fælles opholdsstue eller i cafeteriet.
Hvis beboeren har spiseproblemer kan han/hun få rådgivning og kostvejledning om diæter og lignende hos økonoma i centerets køkken eller ved Kostkonsulent
For at kende borgerens individuelle ernæringsmæssige behov, tilbydes der en ernæringsscreening. Dvs. en kortlægning af beboerens mad og måltidsvaner. (”Hvad plejer du at spise til morgenmad?”, Hvordan er din appetit?”). Det kan evt. gøres sammen med en pårørende (” Har din mor/far tabt sig på det sidste?”, Hvad plejer hun/han at spise?”).
På denne måde kan man afklare om den ældre du sidder overfor, er i dårlig ernæringstilstand og hvis dette er tilfældet, hvad du så kan gøre for at hjælpe.
Se ernæringsvurderingsskema her: Ernæringsskema.
Skal beboeren afbestille forplejning, skal dette gøres senest dagen før kl. 12.00. Beboeren skal afbestille hos plejepersonalet som sender advis til køkkenet.
Dette gælder også daghjemsbrugere.
Ved afmelding af forplejning kan man enten afmelde hele dagen eller enkelte måltider. Dog hænger betalingen sammen som nedenstående måltidspakker:
- Morgenmad + mellemmåltid
- Middagsmad + mellemmåltid
- Aftensmad + mellemmåltid
Som borger i Kolding Kommune har du mulighed for at vælge mad fra 3 forskellige leverandører, hvis du er blevet visiteret til det.
Borgere på plejehjem har samme mulighed.
Se hvilke muligheder du har, på denne side
Kolding Kommune har lavet en mad- og måltidspolitik.
Se den her: Mad-og+måltidspolitik+på+Senioromradet