Demens

Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens.

Demenssygdomme

Der findes omkring 200 demenssygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den almindeligste. Når man er ramt af en demenssygdom, kan man have svært ved at planlægge og strukturere sin hverdag, tage initiativ til gøremål og aktiviteter samt finde genstande eller udstyr.

For de fleste med en demenssygdom gælder det, at de evner, der stadig fungerer, kan stimuleres og udfordres. Det er en god idé at gøre dette for at vedligeholde den fysiske formåen og derved trivsel og livskvalitet.

De fire hyppigst forekommende demenssygdomme er:

Demens kan opdeles i tre grader:

  • Let demens; med let nedsat funktionsevne, hvor mange lever en stort set uafhængig tilværelse, hvor kun mere komplekse opgaver kan volde problemer.
  • Moderat demens; med betydelig nedsat funktionsevne, hvor personen er afhængig af hjælp i hverdagen fra partner eller kommunale ordninger.
  • Svær demens; hvor personen er helt afhængig af hjælp fra andre og hvor overvågning døgnet rundt er nødvendigt.

At leve med demens

Det er vigtigt at passe på sig selv og sit helbred – også når man har en demenssygdom. Sund livsstil standser ikke demenssygdommen, men meget tyder på, ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at det kan forsinke udviklingen. Et godt helbred bidrager til velvære og livskvalitet og forebygger mange skavanker og sygdomme.

Gode råd:

  • Vær omhyggelig med at tage medicinen som ordineret af lægen. Benyt eventuelt en doseringsæske, så pillerne bliver husket, og gå jævnligt til lægen for helbredstjek.
  • Det er vigtigt at være fysisk aktiv dagligt eller nogle gange om ugen. Det behøver ikke at være hård træning – gå en rask tur af en halv times varighed hver eller hver anden dag. Motion er godt for humøret.
  • Følg og spis gerne efter de officielle kostråd.
  • Socialt samvær med andre har en positiv effekt på, hvordan det kan være at leve med en demenssygdom. Brug derfor dine omgivelser. Forsøg at holde fast i din omgangskreds. Bevar de gode måder at være sammen med familie, venner og naboer på.

Læs uddybninger og flere gode råd her fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Måltidet

Selvom sygdommen langsomt udvikler sig, så kan du hjælpe den demensramte ved at holde fast i nogle rutiner. F.eks. ved måltiderne i løbet af dagen, som ofte er præget af faste rutiner, herunder madlavning og borddækning.

Madlavning

Når man bliver ramt af demens, vil mange almindelige gøremål blive vanskeligere, eksempelvis madlavning. For mange er madlavning en central daglig aktivitet, der kan gå hen og blive en udfordring.

Måske klares opgaven fint, måske kræver det, at der er en i nærheden til at guide den demensramte, når han/hun mister overblikket. Find de løsninger, der hjælper jer, så modet ikke helt bliver mistet.

Borddækning

Når man er ramt af en demenssygdom, kan det i nogle sygdomstilfælde være svært at adskille genstande fra hinanden. Hjælp dig selv eller den demensramte med nogle meget simple greb.

  • Skab kontraster. Læg en ensfarvet dug på bordet, og brug ensfarvet service. Så er det lettere at se, hvor tallerkenen står, frem for at den går i et med den mønstrede eller hvide dug.
  • Brug farvede glas. Det gør det nemt at se, om der er vand i glasset og hvor meget.
  • Fjern alt unødigt fra bordet, det er kun med til at forvirre.

Bring sanserne i spil

Sanseindtryk er en vigtig del af at genkende omgivelserne, da de kan bruges til at vække erindringer og følelser. I forbindelse med måltidet kan duften af klassiske retter som hakkebøf med bløde løg og æbleflæsk være med til at skærpe appetitten.

Det samme kan i nogle tilfælde gøre sig gældende i forhold til at bringe følesansen i spil.