Ernæring og tryksår

En god ernæringstilstand er med til at forebygge tryksår. Det er vigtigt, at dit behov for næringsstoffer dækkes både ved forebyggelse og opheling af sår.

Du bør spise varieret, da du både har brug for proteiner, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler.

Vitaminer og mineraler

Et tilskud med en multivitamintablet kan være nødvendigt. Især, hvis din appetit er lille.

Væske

Væske er vigtigt, så du undgår væskemangel. Hvis du har væskemangel, er der større risiko for, at du udvikler sår. Du bør drikke min. 1½ liter dagligt. Læs mere om, hvilke drikkevarer, du bør vælge.