Frikadeller med stuvet spidskål
Frikadeller med stuvet spidskål smager dejligt.
Sådan laver du frikadellerne:
- Det hakkede kød røres ”sejt” med saltet.
- Peberen blandes med havregrynene og røres i kødet sammen med det hakkede løg.
- Æggene røres ud og farsens ”fasthed” tilpasses med mælken.
- Farsen formes med en ske og indersiden af hånden til frikadeller, og steges på en varm pande.
Sådan laver du den stuvede spidskål:
- Spidskålen deles på langs, stokken skæres ud og kålen snittes i strimler på omkring en centimeters bredde.
- Damp kålen i 3 dl letsaltet vand i cirka 8-10 minutter.
- Hæld vandet fra og gem det til at lave sovs af.
- Smelt smørret i en gryde og rør melet ud i smørret. Tilsæt det kogende vand under omrøring, så der ikke kommer klumper.
- Rør mælken i og smag sovsen til med salt, peber, muskat og måske en sjat fløde.
- Når sovsen er kogt op, vendes den dampede spidskål i, og det hele varmes godt igennem.
- Smag til med salt og peber en ekstra gang og kålen er klar til servering.
Kog en gryde kartofler og server med stuvet kål og friskstegte deller.
Der er måske en frikadelle eller to til overs, når du er færdig med at spise. Disse kan nydes dagen derpå til et stykke rugbrød og måske lidt surt efter årstiden.