Skabelon: Energi- og proteindrik
Hjemmelavede energi- og proteindrikke smager lækkert. Derudover indeholder de meget energi og protein, som er rigtig godt for dig, hvis din appetit er lille.
Energi i flydende form gør dig mindre mæt end fast føde. Det er også nemmere at spise. Derfor egner energi- og proteindrikke sig rigtig godt som mellemmåltider til dig, hvis du har svært ved at få spist nok.
Sådan gør du:
En energi- og proteindrik kan bestå af mange forskellige typer mælkeprodukter og smagsvarianter. Brug mælkeprodukter og smagsvarianter efter smag og lyst.
- Vælg:
- 1 fedtkilde: Fløde, sødmælk eller is
- 1 proteinkilde: Valleproteinpulver og evt. skyr eller pasteuriserede æg (til fx koldskål)
- 1 smagskilde: Frugt (husk frossen frugt skal koges minimum 1 minut inden brug), kaffe, kakao, citron eller vanilje – se Idéer til smagsgivere for flere idéer
- 1 sød smagsgiver: Sukker, sød frugt fx banan eller jordbær
- 1 sur smagsgiver: citron, lime eller syrlig frugt som fx bær
- Blend de udvalgte ingredienser.
- Smag til.
Der er stor forskel på både kJ/energi, fedt E% og protein E% alt efter, hvilke ingredienser du vælger at bruge.