Skabelon: Energi- og proteindrik

Hjemmelavede energi- og proteindrikke smager lækkert. Derudover indeholder de meget energi og protein, som er rigtig godt for dig, hvis din appetit er lille.

Energi i flydende form gør dig mindre mæt end fast føde. Det er også nemmere at spise. Derfor egner energi- og proteindrikke sig rigtig godt som mellemmåltider til dig, hvis du har svært ved at få spist nok.

energidrik1Sådan gør du:

En energi- og proteindrik kan bestå af mange forskellige typer mælkeprodukter og smagsvarianter. Brug mælkeprodukter og smagsvarianter efter smag og lyst.

  1. Vælg:
    • 1 fedtkilde: Fløde, sødmælk eller is
    • 1 proteinkilde: Valleproteinpulver og evt. skyr eller pasteuriserede æg (til fx koldskål)
    • 1 smagskilde: Frugt (husk frossen frugt skal koges minimum 1 minut inden brug), kaffe, kakao, citron eller vanilje – se Idéer til smagsgivere for flere idéer
    • 1 sød smagsgiver: Sukker, sød frugt fx banan eller jordbær
    • 1 sur smagsgiver: citron, lime eller syrlig frugt som fx bær
  2. Blend de udvalgte ingredienser.
  3. Smag til.

Der er stor forskel på både kJ/energi, fedt E% og protein E% alt efter, hvilke ingredienser du vælger at bruge.