Råvarer og kulinarisk kvalitet

Vi bruger friske råvarer i sæson

For os i Byens Køkken handler det om ærlighed i gryderne. Alt vi laver, bliver lavet fra bunden af friske råvarer, helst økologiske, lokale og efter sæson. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.

Vi ser os selv som madhåndværkere, og det er vigtigt for os, at maden smager af det, den er, og at den smager af noget.

Høj kulinarisk kvalitet

Vi laver mad, som vi gør derhjemme, bare i kæmpe portioner, og i små til dem med særlige behov.

Frikadellerne bliver omhyggeligt vendt på panden, friske citroner presses til citronfromagen og jordbærgrøden bliver kogt med en dejlig duft til følge. Vi udvikler alle vores retter sammen i hverdagen, og drøfter hver en detalje over gryderne.

For os i Byens Køkken er det vigtigt, at kvalitet og smag er i orden, så måltidet bliver en stjernestund for dig. Vi holder fast i de traditionelle retter, men udfordrer også gerne via sovsen eller et anderledes tilbehør. Vores personale har et højt fagligt niveau både i køkkenet, bageriet og i delikatesseafdelingen.

Vi sætter en ære i, at maden er frisk. Derfor bliver den lavet så tæt på spisetidspunktet som muligt.