Økologi i Odense

Odense Kommunes miljøpolitik

Bæredygtige sammen hedder Odense Kommunes miljøpolitik. I den står: ”Vi passer på hinanden og vores miljø, og er kendt for at være Danmarks mest bæredygtige storby”.

Et af målene i miljøpolitiken er, at vi skal bruge flere klimavenlige og økologiske fødevarer i Odense.

6 råd om klimavenlig mad

Bæredygtighedsrådet i Odense Kommune har skrevet følgende 6 råd om klimavenlig mad:

  • Spis mindre kød (mere hvidt end rødt kød)
  • Spis årstidens frugt og grønt
  • Spis kartofler og pasta frem for ris
  • Brug lokale råvarer
  • Minimer madspild
  • Drik vand fra hanen

Læs mere om, hvad økologi er her.

Økologi i Byens Køkken

Byens Køkken arbejder på flere måder med at gøre miljøpolitiken til virkelighed i vores arbejde:

  • Samarbejdet med ØKO++ betyder flere økologiske råvarer i Byens Køkken. Medarbejderne er blevet inddraget i processen med ØKO++ gennem praktiske workshops.
  • Vi har lavet indkøbsaftaler, der sikrer adgang til et stort udvalg af økologiske produkter til skarpe priser.
  • Odense Kommune udbyder selv aftaler på frisk frugt- og grøntområdet, der har fokus på økologi. Kommunen arbejder på at lave et samarbejde med lokale avlere af økologisk frugt og grønt, for på den måde både at tilgodese et ønske om lokale råvarer. Det vil også give mulighed for at springe grossistledet over og derved opnå rimelige priser på lokale økologiske varer.

 

Sølv til Byens Køkken

Siden 2. kvartal 2015 er økologiprocenten blevet målt i Byens Køkken. I marts 2016 opnåede vi det økologiske spisemærke i bronze og i januar 2018 opnåede vi officielt det økologiske sølvmærket.

Hvad er det økologiske spisemærke?

Det økologiske spisemærke er et statskontrolleret mærke for økologi. Mærket er udtryk for, hvor stor en andel af køkkenets indkøbte fødevarer, der er økologiske.

Mærket findes i 3 niveauer: Guld, sølv og bronze, som tildeles efter, hvor stor en procentdel af et køkkens indkøbte fødevarer, der er økologiske.

  • Bronze: 30 – 60 %
  • Sølv: 60 – 90 %
  • Guld: 90 – 100%

Økologisk Landsforenings Økopris

Odense Kommune vandt i foråret 2016 Økologisk Landsforenings økopris. Prisen hylder ildsjæle, der gør en indsats for at udbrede øko-måltider i landets storkøkkener.

Se overrækkelsen af økoprisen i videoen nedenfor.