Køkkenhygiejne
God køkkenhygiejne starter med rene hænder, ren karklud og rene viskestykker.
Start derfor altid med at vaske dine hænder, når du går i køkkenet.
Sådan vasker du dine hænder:
- Fugt hænder og håndled, inden du kommer sæbe på.
- Fordel sæben grundigt.
- Vask dine hænder i minimum 15 sekunder.
- Skyl sæben af.
- Dup dine hænder helt tørre.
- Luk for hanen med et papirhåndklæde.
Du skal vaske hænder:
- Inden du spiser.
- Inden du begynder at lave mad.
- Før og efter du har ordnet kød og grøntsager.
- Når du har været på toilettet.
- Når du har været på indkøb.
- Når du har pudset næse.
- Når du har rørt ved beskidt vasketøj.
Et rent køkken er et sundt køkken
Køkkenet:
- Sørg for ikke at have for meget stående på køkkenbordet – så er bordet lettere at tørre af.
Karklud:
- Hæng karkluden til tørre, når du har brugt den.
- Smid karkluden til vask, hvis du har brugt den til at tørre op på gulvet.
- Skift karkluden hver dag.
Viskestykke:
- Brug et viskestykke til at tørre gryder, spækbrætter, knive og skåle af.
- Skift viskestykke hver dag.
Spækbræt:
- Brug forskellige spækbrætter til forskellige råvarer – fx ét til råt kød, ét til grøntsager og ét til brød.