Pæregrød
Pæregrød er godt både som topping, i trifli eller alene som frugtgrød.
Sådan gør du:
Bruger du friske pærer:
- Skyl pærerne, skræl dem og skær kernehuset ud.
- Skær dem i passende små mundrette stykker.
Bruger du frosne pærestykker:
- Tø de frosne pærestykker op.
Resten gælder for både friske og frosne pærestykker:
- Kom pærestykkerne i en gryde med vand, der lige dækker bunden.
- Kog de friske pærer i 5-10 minutter, de optøede i 1-2 minutter med sukker og vaniljekorn og -stænger. Rør undervejs.
- Rør en blanding af kartoffelmel og vand, hvis du kan se, at grøden ikke koges sammen – eller hvis grøden er meget vandet.
- Tag gryden af varmen og tilsæt evt. blandingen af kartoffelmel og vand. Jo mere vand der er i gryden, jo mere af kartoffelmelsblandingen skal du bruge. Find en passende konsistens.
- Rør grundigt rundt. Grøden må ikke koge, når kartoffelmelsblandingen er tilsat.
- Afkøl grøden – den stivner langsomt.
- Smag grøden til – er den for syrlig, tilsæt mere sukker.
- Smag eventuelt pæregrøden til med citronsaft og revet/hakket ingefær.
- Drys med sukker på toppen af grøden for, at den ikke trækker skind.