Brød med blød skorpe
Nybagte brød dufter og smager vidunderligt – de her er lækre både til morgenmad og som mellemmåltid.
Sådan gør du dag 1:
- Opløs gæren i vandet.
- Rør de øvrige ingredienser sammen i en røremaskine eller i en skål.
- Hold lidt af hvedemelet tilbage, til dejen har den rette konsistens.
- Rør dejen i ca. 10 minutter til den har samlet sig.
- Skålen filmes og dejen sættes i køleskab til dagen efter.
Sådan gør du dag 2:
- Tag dejen ud af køleskabet. (Den skal gerne være hævet op – ellers lad den stå ude 1 times tid.)
- Tænd ovnen på 250 grader.
- Gør bageplade klar med bagepapir.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
- Hak passende stykker af dej ud med en bagespartel, svarende til 2-3 brød.
- Læg dem op på bagepladen.
- Sæt brødene i ovnen ved 250 grader i 10 minutter.
- Skru ovnen ned til 200 grader og bag brødene videre i 15-20 minutter.
- Brødene er færdigbagte, når det lyder hult, når du banker med en finger i bunden af dem.
- Tag brødene ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.
- Brødene skæres først, når de er helt afkølede.
Ekstra blød skorpe?
Læg film over de let afkølede brød for at gøre skorpen ekstra blød.
Brødene kan også bages med lidt vand i ovnen, fx i en separat bradepande. Det tilfører ekstra fugt til brødene.