Majsfrikadeller med gul ærtedip

Majsfrikadeller med gul ærtedip

Majsfrikadeller

Sådan gør du:

Dag 1:

  • Start med at blende halvdelen af majsene med kikærterne og hvidløget.
  • Fortsæt med at blende og tilsæt nu æggene, et enkelt ad gangen.
  • Hak persille og koriander groft og vend dem i den blendede masse sammen med de sidste majs, havregryn og tabasco.
  • Smag til med salt og peber og tildæk blandingen. Lad blandingen trække på køl til dagen efter.

Dag 2:

  • Farsen formes nu til små ”Frikadeller” og brunes på en pande i stegeolie.
  • Dernæst steges de færdig i ovnen ved 185 grader i ca. 15 minutter.
  • Velbekomme

Gul ærtedip med karry

Sådan gør du:

Dag 1:

  • Det første du skal gøre, er at udbløde flæk ærterne natten over. Læs eventuelt på indpakningen.

Dag 2:

  • Dagen efter skrælles guleroden og skæres i mindre stykker. Nu skal flæk ærterne koges som anvist på pakken sammen med gulerødderne.
  • Kom dernæst de kogte ærter og gulerødder i en foodprocessor eller blender, sammen med hvidløg, peanuts, yoghurten og olie. Blend det hele sammen til en glat og tyk masse.
  • Tilsæt nu den hakkede persille, citron, karry, salt og peber i blenderen.
  • Blend det hurtigt sammen igen og smag til med salt og peber.
  • Nyd den eksempelvis til vores majsfrikadeller